Med 15 år i branchen sikrer vi dig den rigtige produkt løsning!

Vi sidder klar ved telefonerne, ring 48 18 03 00

Service og montering

Vi monterer og servicerer alle autolifte!
- ikke kun vores egne!

Mere end 15 års erfaring

Vi kører i hele Danmark

Vores erfarne servicemontører kører i hele Danmark. Vi monterer alle typer autolifte efter vores strenge kvalitetskrav - det sikrer at I kan udføre jeres daglige arbejde trygt og sikkert.

Vi udfører også det lovpligtige serviceeftersyn med faste intervaller, og skulle I komme ud for at få brug for reparationer er vi lige i nærheden.

Skal vi også hjælpe dit værksted?

Ring til os på 48180300 eller send en mail til info@jemaautolifte.dk for at høre om dine muligheder

Serviceteknikere

  • Torben Thomsen

    Torben Thomsen

    Kører primært i Jylland

  • Leif Mikkelsen

    Leif Mikkelsen

    Kører primært på fyn

  • Anders Nissen

    Anders Nissen

    Kører primært på Sjælland

Krav til installation af lifte

Montage konditioner

Korrekt montering af din nye lift er utrolig vigtig for udnyttelsen af liftens kapacitet.

Det skaber stor tryghed i den daglige drift og minimerer driftsstop og udgifter til vedligeholdelse.

For at få størst muligt udnytte af servicepersonalet og dennes udstyr og for at udnytte arbejdstiden mest effektivt beder vi om at følgende forberedelser er foretaget.

Før montørens ankomst

Kontroller ved levering, at der ikke er transportskader. (Skade skal meddeles fragtmanden ved leveringen). Liften skal opbevares indendørs.

Bemærk: Gravearbejde, støbearbejde samt elinstallations arbejde er ikke omfattet af opstillingen. Ved evt. forlængelse af hydraulik og trykluftslanger tillægges beløbet for ekstra materialer.

Placering

Min. afstand til vægge og andre faste genstande 700 mm fra løftet køretøj. Frihøjde over søjler og hævet platform min. 2000 mm. (se liftens max. Højde + 2000 mm.)

Krav til gulv

Betonen skal være hærdet inden opstilling påbegyndes. (Minimum 14 dage)
Betonkvaliteten min. BN25. Tykkelse min. 200 mm med indstøbt rivenet 6015.
Gulvet skal være uden revner og skærefuger. Niveauforskel ved søjlers placering maks. 5 mm.

Værksteder med gulvvarme står selv for at arrangere med vvs firma hvor liften kan placeres uden at ødelægge gulvvarmen og Jema Autolifte A/S påtager sig ingen forpligtelse i forbindelse med ødelagt gulvvarme. Ved andre forhold omkring gulvet såsom skjulte vandrør, kloakering mm. Er det her også købers ansvar alene at sørge for at dette ikke er til stede hvor liften skal monteres.

Ved montørens ankomst

Den leverede lift skal være placeret i umiddelbar nærhed af opstillingsstedet i original emballage. Gulvet skal være ryddet og der skal være adgang for montagevogn samt mulighed for afprøvning: 220V, 380V samt trykluft.

Installation

Elinstallation skal foretages af aut. Elinstallatør (ikke medregnet i opstillingsprisen). Rekvireres og betales af kunde.

Evt. tilslutning til trykluft foretages af montøren hvis luftudtag forefindes i umiddelbar nærhed.
(Fittings slanger og bolte faktureres særskilt).

Vi bruger normalt ekspansionsbolte til montering i ovennævnte gulv, størrelsen er afhængig af liftmodellen og er op til Ø18 mm. og længde 200 mm. (Der er op til 6 ekspansionsbolte i hver søjle).

Hjælp til opstilling

Til tunge elementer dvs. søjler, platforme, kørebaner etc. skal der være mandskab og truck til rådighed ved opstilling.

NB.

Såfremt ovennævnte punkter ikke er opfyldt kan liften muligvis ikke opstilles, og ekstra kørsel / timeforbrug vil blive debiteret kunden.

Efterspænding af ekspansionsbolte og efterjustering af wirer er ikke omfattet af garantien og vil blive faktureret hvis Jema Autolifte A/S skal udføre dette.